
DR1 21.02.03 / 20.00
Stjerne for en aften (8:13)

Natasja Crone præsenterer fem nye solister, der skal
konkurrere om seernes gunst i DR TVs forry-gende underholdningsshow ”Stjerne for
en aften” - direkte fra Studie 3 i TV-byen. Seerne kan des-uden møde den
internationale superstjerne, Shania Twain.
De fem solister, der denne fredag skal synge sig ind i seernes hjerter, er klar.
Det er:
![]() |
Mark
Stougaard "Mustang Sally " 26 år fra København. Mark er uddannet inden for herre-ekvipering, men arbejder i dag som konsulent. Han har altid haft musikalske ambitioner, som 13-årig dannede han sit eget band sammen med en ven. Mark spillede bas - og det kom naturligt i bandet, at han også tog sig af at synge - og det har han gjort lige siden. Sammen med sit band har Mark optrådt mange steder, en af hans største oplevelser var, da hans band, hvor det yngste medlem var 11 år, spillede en livekoncert for 2200 fysisk handicappede fans. Opvarmning for bandet var ingen ringere end Bamse.
|
![]() |
Pia Anette
Jachobsen "Natural Woman" 28 år, fra Jelling. Pia fik sit livs overraskelse forrige fredag, da Jørgen de Mylius pludselig stod i stuen og med mere end en million seere som vidner overrakte det glade budskab, at Pia skulle være deltager i "Stjerne for en aften". Til dagligt er Pia grafikerlærling i Jelling Bogtrykkeri. Meget af hendes fritid går med at spille i bandet "Recycle", som hun har dannet sammen med sin mand Morten og to venner. Repertoiret er glad disco og god dansemusik. Pia har sunget i mange år - det startede for alvor. da hun meldte sig til at medvirke i et lokalt Melodi Grand Prix i Grindsted. Siden har hun deltaget i otte år - tre af årene har hun vundet konkurrencen.
|
![]() |
Karen Marie
Groth "Somebody elses guy" 23 år, fra København. Karen Marie er født og opvokset i Århus, men flyttede for to år siden til København, hvor hun læser til lærer på Blågårds Seminarium. Hun begyndte for alvor at gå til klassisk sang som 14-årig, på lægens anbefaling, lægen mente, at sang ville hjælpe på hendes astmatiske bronkitis. Og det gjorde det - Karen Marie er helt kureret for sygdommen. Når hun ikke synger og går i skole, sidder hun ved sin symaskine. Hun elsker at sy og finde på ideer til tøj og tasker.
|
![]() |
Esben
Erlandsen "Angel" 24 år fra Kolding. Esben kommer oprindeligt fra Gram, men er flyttet til Kolding, hvor han er logistik-elev i virksomheden SFK Meat Systems. Han har de seneste otte år spillet rundt omkring i Jylland med sin kammerat, Mads. Men faktisk har han sunget og optrådt siden 7. klasse, hvor han kom med i sit første ”ungdomsband”. Og så kan Esben også godt lide at rejse. Et af hans stolteste øjeblikke var, da han for tre år siden stod i Billund Lufthavn, netop hjemvendt fra sin første jordomrejse.
|
![]() |
Ninna og
Elise Barnkop "I got the music in me" 27 og 31 år er søstre og fra København. De to søstre har sunget sammen med deres far, siden de var helt små og boede i Slagelse. Udover musik - meget gerne jazz - er begge piger vilde med at rejse - Ninna husker med stolthed, da hun kom hjem fra vandretur på Islands gletcher med blodige vabler på fødderne. Elise har desuden endnu en stor kærlighed, nemlig datteren Anna på fire år.
|
Desuden kommer som sagt:
![]() |
Shania Twain "Ka-Ching!" / "You're Still The One" Nordamerikansk superstjerne... |
Læs mere på dr.dk/stjerne